Site Loader

Vil det være fuldstændigt asocialt af mig, hvis jeg siger – sådan helt offentligt – at jeg faktisk ikke er ked af, at 2020 har været et meget svært år for alle? Det vil det sikkert. Men jeg vil lige gerne have lov til at forklare, hvad jeg mener.
Jeg har jo haft den her skade i armen, som virkeligt har voldt mig mange smerter. En tennisalbue, sagde de kloge til at begynde med. Så jeg tog det lidt let med at holde armen i ro. Og det indrømmer jeg, at jeg ikke skulle have gjort. Jeg skulle have taget deres råd alvorligt. Men udtrykket ”tennisalbuer” er jo så almindeligt, at jeg faktisk ikke kan tage det helt alvorligt.

Massage

Men fordi jeg ikke gjorde det, er tennisalbuen blevet værre. Der er faktisk tale om, at inflammationen omkring albueleddet er ved at brede sig op mod skulderen og ned mod håndleddet. Og det er absolut meget smertefuldt.
Så når jeg siger, at jeg er glad for 2020, som de fleste helst vil lægge bag sig hurtigst muligt, så handler det om, at jeg har været tvunget til at holde mig i total ro i det meste af året, der er gået. Min tennisalbue var jo ikke bare en lille muskelskade. Den udviklede sig til en alvorlig skade, hvor jeg næsten var ved at blive invalideret. Jeg valgte at prøve med massage – det var bare ikke nok.

Hvad er næste step

Så det, at jeg ikke har haft mulighed for at være misundelig på mange af mine venner, som bare kunne gøre, hvad de vil til hverdag, men som har måttet gå i karantæne, giver mig lidt en idé om, at jeg ikke er blevet sat helt ned på bagerste række. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg har med andre ord, haft mulighed for at komme mig over en alvorlig skade uden at føle, at jeg mister fuldkommen føling med, hvad der sker ude omkring i samfund og hos mine venner.

Min fysioterapeut

Ja, det var ikke sjovt, da min fysioterapeut forklarede mig om, at jeg ikke skal ignorere de albuesmerter, jeg har haft. Han var faktisk ret streng og forlangte, at jeg ringer ham op, hvis jeg følte en stærkere, eller anderledes smerte. Som han sagde: ”Det handler jo om, at du skal kunne bruge den arm igen. Og hvis det kommer til at tage et år, så må du altså finde dig i det.”

Jeg må indrømme, at jeg syntes, det var ret hårde og overdrevne ord dengang tilbage i begyndelsen af januar. Men nu efter snart 12 måneder, hvor vi indimellem har haft en masse vrøvl med corona, ja så må jeg sige, at han har haft ret.

Måske er 2020 et år de fleste gerne vil glemme. Jeg vil ikke. Jeg vil huske det som et år med store problemer. Men også som et år, jeg skal være taknemlig for. Fordi jeg ikke har mistet noget. Hverken min førlighed. Eller mine venner. Vi har alle været igennem et svært år. Men vi er kommet igennem det. Med smerter for mange, der har mistet venner eller familiemedlemmer. Men vi kommer igennem det. Så pyt med mine albuesmerter.

Post Author: Brumbassen