Henry maler græs

Sten som keyboard spiller

Min gode ven, Sten, er smed. Han er en stor og stærk fyr på over de 100 kg og med et par hænder, der leder tankerne hen på en velvoksen havskildpadde. Derfor var der bestemt heller ingen grund til at tvivl på hans udsagn, da han for et par måneder siden fortalte om, hvordan hans kone og resten af familien var ved at omkomme af grin, da han ville prøve at spille på det keyboard, hans datter på 11 år havde fået i julegave.

Det var – med Stens egne ord – bare et billigt keyboard, der først og fremmest var beregnet til børn. Datteren havde siddet en del af juleaften og klimpret på sin gave, og da hun så var gået i seng, fik Sten lyst til at prøve, for han var for år tilbage en ganske habil klaverspiller.

Men så kom problemerne, for sådan et instrument til børn har selvfølgelig også tangenter i børnestørrelse, og de er altså noget smallere end tangenter i fuld størrelse. Så da Sten ville forsøge sig som musiker på instrumentet, havde han med sine kraftige fingre ikke skyggen  af en chance for at ramme en enkelt tangent af gangen. Hans forsøg kom mildest talt til at lyde noget aparte.

Hans kone skreg af grin – i takt med den ældste søn på 16, der endnu ikke var gået i seng. Sten grinede selvfølgelig med, for han havde jo ret beset ingen grund til at være flov over sin mislykkede musikalske præstation.

Men datterens nye julegave satte alligevel noget i gang hos Sten. Han opdagede, at han savnede at spille klaver, som han havde gjort flittigt, da han endnu boede hjemme hos sine forældre. Da han selv stiftede hjem, var der de første år ikke ligefrem økonomi til at investere i et klaver, og så gik det på en måde i glemmebogen.

Nu var situationen anderledes, også den økonomiske, og så er der jo det ved det, at man kan fået et ganske udmærket keyboard til voksne for langt mindre, end en investering i et rigtigt klaver vil udgøre. Derfor gik der ikke mere end et par uger efter jul og nytår, før Sten lagde vejen forbi en musikforretning for i første omgang bare at kigge på mulighederne.

Da han så opdagede, at han kunne købe sig et instrument af ordentlig kvalitet og med gode, tekniske muligheder – og ikke mindst med tilpas brede tangenter – for kun et par tusinde kroner, bed han hovedet af al skam og købte det på stedet.

Hans nyindkøbte instrument var udstyret med nogle små, indbyggede højttalere, så han i hvert fald kunne høre, hvad det var, han spillede. Men han fandt hurtigt ud af, at det nok ville være en god ide med et par eksterne højttalere til at forbedre lyden. Dem var han så i musikforretningen for at købe sammen med noget andet keyboard tilbehør, han manglede, i sidste uge, og i aftes havde han så inviteret mig på et glas vin, fordi han gerne ville vise sine nye færdigheder frem.

Og jeg må sige, at han meget hurtigt er blevet en rigtig god keyboardspiller.