Spil Ticket to Ride med hele familien

Hvis du mangler en aktivitet for hele familien eller nogle gode venner, så kan I overveje at spille et brætspil.

Et af de helt klassiske er spillet Ticket to Ride, som er et spil for både børn og voksne. Det er et strategisk spil, hvor det handler om at bygge togforbindelser, og gerne nogle lange nogle af slagsen. Det giver nemlig flere point. Udfordringen er, at I alle sammen bygger på den samme spilleplade, og I kommer dermed nemt i vejen for hinanden.

Ticket to Ride er et sjovt og udfordrende spil, som helt sikkert vil være underholdende for både voksne og børn. Spillets varighed afhænger af, hvor mange I er. Det er dog ikke noget, man tænker så meget over, når man først kommer i gang, da men hurtigt bliver grebet af spillet.

Der er altså mulighed for flere timers god underholdning med Ticket to Ride. Spillet indeholder flotte komponenter, som er med til at gøre oplevelsen endnu bedre. Når du bygger en togforbindelse, foregår det altså med brikker, som er formet som små togvogne, og hver spiller har sin egen farve. Så få dine togvogne i spil og øg dine vindermuligheder. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *