Sjælland

Det var en meget nedslående besked, jeg fik af lægen en dag for næsten præcis fem år siden. Hans dom var klar: Du har en diskusprolaps i ryggen, og du bliver tvunget til at finde en anden form for arbejde. Godt nok kan du blive opereret, men det er helt sikkert, at du vil få en eller flere diskusprolapser igen, hvis du fortsætter med at arbejde som tømrer, så du skal finde et arbejde, hvor du belaster ryggen så lid som muligt.

Det var en hård og ubarmhjertig dom, men jeg var selvfølgelig nødt til at rette mig efter den. Det var brandærgerligt, fordi det efterhånden var begyndt at gå rigtig godt med det tømrerfirma, min kompagnon og jeg havde startet nogle år tidligere.

Jeg havde grundige drøftelser med både min kone og min kompagnon om situationen, og det endte med, at min kompagnon købte mig ud af firmaet og selv drev det videre. Jeg blev opereret for min diskusprolaps, og efter en periode måtte jeg så i gang med at finde et eller andet job.

Det gik ret heldigt for mig, for jeg hørte om, at en producent af vinduer søgte en sælger til at dække hele Sjælland, hvor jeg bor. Jeg kontaktede firmaet, som bad mig om at komme til en samtale.

Så jeg kørte til Herning, hvor firmaet har hjemme, og vi blev enige om betingelserne for min ansættelse. Siden den dag har jeg været såkaldt key account manager og får tiden til at gå med at sælge Rationel vinduer på Sjælland.

Og jeg er kommet til at holde af mit nye arbejde, selv om jeg helt sikkert ville have foretrukket at fortsætte som tømrer. Men det sidste lod sig ikke gøre, for da jeg fik min diskusprolaps gik det ganske vist godt for vores tømrerfirma, men dog ikke så godt, at jeg som medindehaver kunne nøjes med administrative opgaver.

Men jeg nyder at køre rundt og sælge nye vinduer på Sjælland, og min kundekreds er dejligt bred. Der er selvfølgelig en del byggemarkeder blandt mine kunder, men jeg har heldigvis også et pænt antal tømrervirksomheder i kundekredsen. De lidt større tømrervirksomheder handler normalt direkte med producenten, når der skal købes vinduer og døre, så dem indgår jeg ofte gode aftaler med.

Min tidligere kompagnon har gjort det godt med det firma, vi i sin tid startede sammen, så han er i dag min absolut bedste kunde. Tømrerfirmaet ligger i udkanten af København, og han har i de forløbne fem år udvidet ganske kraftigt, så der nu er ansat otte tømrersvende og et skiftende antal lærlinge i hans firma.

Han beskæftiger sig med alt indenfor tømrerarbejde, men firmaets speciale er montering af vinduer og døre, så derfor er han som nævnt blevet min bedste kunde, for når det gælder nybyggerier, så er han storleverandør af vinduer i København.

Han er udmærket tilfreds med de vinduer, han indkøber gennem mig, så det er heldigvis ikke kun hensyn til en tidligere partner fra hans side, der gør ham til så god en kunde.