Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/stop-aidonline.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-firewall.php on line 245

Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/stop-aidonline.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-firewall.php on line 245
Ansættelseskontrakter
Site Loader

Man får, når man bliver ansat et sted, en ansættelseskontrakt, som man skal skrive under på, hvor der står alle vilkårene for ansættelsen. Denne kontrakt kommer til at indeholde hvordan det fungerer med fyringer og opsigelser, så alle er med på hvordan det kommer til at fungere hvis det endelig skulle komme dertil.

Det er selvfølgelig ikke de tanker du sidder med når du endelig lige har fåret det job du har gået og drømt om i så lang tid, men ikke desto mindre er det vigtigt du læser den, for ellers kan du risikere at blive snydt, og det har du jo ikke lyst til.

For eksempel kunne der stå at din chef til enhver tid kan ringe til dig og sige at du ikke skal komme på arbejde i dag, og at du så ikke får løn for det. Medmindre der er en overenskomst der går imod dette er næsten alt muligt.

Derudover er det generelt en god ide at have læst den igennem, hvis nu din chef begynder at lave narrestreger, og laver noget ting han ikke må. Så kan du jo informere ham om at det han laver er udover din kontrakt, og så er det ikke nemt for ham at stille noget op.

Få en fornemmelse af din chef

Når du får en kontrakt kan du bruge det som en slags føler for hvilken type din chef er, og det kan altid være en god ting. Selvom kontrakterne normalt er skrevet i et meget juridisk præget sprog, kan det være en indikator omkring hvad du går ind til. Du kan for eksempel få en ide om hvor meget din chef stoler på de ansatte, og hvor meget han synes han skal sætte op i regler, så han er sikker på at alle er i dejligt kor snor.

LÆS DEN!

Når du får stukket en kontrakt i hånden skal du ikke bare skrive under, uden at overveje hvad der egentlig står. Det lyder nok som en kliché, men du bliver virkelig nødt til at læse det med småt, for ellers kan det gå så grueligt galt.

Ikke nok med at din chef kan komme til at snyde dig, du kan også komme til at sidde fast i en fælde, hvis du gør noget din kontrakt siger du ikke må. Så er du ude i kontraktbrud, og det er ikke noget man har lyst til at komme i hvis man kan undgå det.

Der kan nemlig godt være nogle betingelser for ansættelsen som gælder for dig, for eksempel kan det være at du ikke må arbejde direkte for kunderne, men skal gå igennem firmaet. Hvis så du gør det alligevel kan du komme til at stå til store bøder, eller endda en fyring for det, selvom du ikke var klar over det var et problem.

Når det er noget du har skrevet under på er det altså dit eget problem at få det læst, for du står til ansvar for det under alle omstændigheder.

Post Author: admin