Site Loader

Min kollega, Erik, og jeg deltog begge i et kursus i en sydjysk by, hvor ingen af os nogensinde havde været før. En af aftenerne efter 9 timers kursusvirksomhed blev vi enige om at gå ud i byen for at finde et hyggeligt sted at spise vores aftensmad.

På en gågade var der masser af muligheder at vælge imellem, for restauranterne lå nærmest side om side hele gaden lang. Det var åbenbart byens gourmetgade, og vi valgte en restaurant, der udenfor reklamerede med en hyggelig gårdhave. Den valgte vi, fordi vejret var godt og lunt, så vi havde lyst til at sidde udendørs og spise.

Vi blev af en venlig tjener vist ud i gårdhaven, som ganske rigtig var særdeles hyggelig. Den var omkranset af høje buske, og et par store træer gav fornuftig skygge over bordene. Det sætter jeg pris på, for jeg har aldrig brudt mig om at have solen skinnende direkte på min mad.

Erik kiggede sig omkring og sagde lidt fraværende, at han ikke rigtig kunne finde ud af, hvorfor netop denne gårdhave var så tiltrækkende. Vil talte lidt om beplantningen og den i øvrigt intime atmosfære, men så slog det ned i mig, at der var gjort noget særligt ud af den stenbelægning, vi sad på.

Her var ikke tale om nogle tilfældige betonfliser til at danne et fast gulv, nej der var i stedet lagt nogle store fliser af et naturmateriale, og fugerne mellem fliserne var fyldt ud med meget finkornet stenmel i en farve, der skabte en fin kontrast til de mørke stenplader.

Erik var enig med mig i, at det skabte en rigtig god atmosfære, og han indrømmede blankt, at han ikke vidste, om fliserne eventuelt var af granit eller et andet naturmateriale. Jeg vidste det heller ikke, så vi blev enige om at spørge tjeneren, når han kom for at modtage vores bestillinger.

Det gjorde vi og fik at vide, at der var tale om sandsten fliser – det var oven i købet sandsten fra Grønland, som var specielt købt hjem til formålet. Indehaveren af restauranten havde nemlig boet i Grønland en årrække.

Så var vi så kloge, og Erik nævnte noget om, at det burde han have kunnet se, for hans lidt ældre bror havde for ikke så længe siden lagt en ny sandsten terrasse i sin have. Men det var i en helt anden farve, så det var nok det, der havde snydt Erik.

Mens vi ventede på maden fik jeg en længere forklaring på, hvorfor Eriks bror havde valgt sandsten til sin terrasse. Dels får man et meget smukkere resultat, end hvis man bare bruger belægningssten eller fliser af beton, dels er fliser af sandsten ifølge Eriks bror meget lettere at holde rene og pæne. De er nemlig så stærke i overfladen, at man kan bruge en højtryksrenser på dem, uden at de med tiden bliver porøse i overfladen, ligesom tilfældet er med betonfliser.

Jeg sugede Eriks forklaringer til mig, for min kone og jeg har aftalt, at vi vil forny vores terrasse næste forår, så det er nok en overvejelse værd at satse på natursten.

Related Post
Danske og udenlandske kunstnere Vi skal se lidt på de cubanske kunstnere i dag. Cubanske kunst er en meget forskelligartet kulturel blanding af afrikanske, europæiske og nordamerikan...
Henry maler græs Vores gode nabo, Henry, er nok en af de sejeste personer, jeg kender. Da han for tre år siden fortalte mig, at nu skulle han på pension, blev jeg mege...
Materialer til smykkefremstilling ”I næste uge skal pigerne lave smykker, så du Jens kan begynde at forberede indkøb af smykketilbehøret,” sagde min leder. Som eneste mand i SFO’en ble...