Site Loader

Han har haft det dårligt med sig selv. Og har haft det i rigtigt mange år. Min lillebror. Men nu lader det til, at han har det bedre. Simpelthen fordi han har gået i terapi hos en psykoterapeut i København her: https://healthyyou.dk/psykoterapi/ . Og det har virkeligt hjulpet ham til at kunne se sig selv i et mere realistisk og optimistisk lys. Han har altid været meget pessimistisk – ja næsten nervøs. Nu virker det, som om at han er blevet lidt roligere, og tager tingene med et smil. Ikke med en negativ bemærkning eller tanke om, at det helt sikkert vil gå galt.

Alvorlig samtale

Han startede i terapi efter en meget lang og alvorlig samtale, vi havde for nogle måneder siden. Det var under en familiefest, hvor vi efter en god middag satte os i sofaen, og jeg begyndte at spørge ham ud om, hvorfor han altid er så mut og negativ. Under middagen havde han ikke sagt meget. Ok, han havde da sagt ja-tak til mere mad. Og skålet med os andre. Han havde da også råbt hurra for min mor, som fyldte 70. Men ellers havde han bare siddet der, og ikke talt med sin borddame.

Selvom jeg havde prøvet at få en samtale i gang med ham om emner, som jeg ved, han er interesseret i, så var det ikke lykkedes at skabe en hyggelig stemning i den ende af bordet, hvor vi sad under middagen. Hårdt arbejde at være søster til min sure lillebror. Og sandt at sige: Jeg fik nok. Jeg blev gal i hovedet på ham. Det kan ikke være rigtigt, at han kommer til vores mors fødselsdagsfest og er i et humør, som nærmest skræmmer alle væk.

Gik hårdt til ham

Så jeg besluttede mig for at tage ham i et tredjegradsforhør og få ham til at reagere. Så jeg begyndte at spørge ham ud om hans arbejde. Alt er fint der. Tak. Selvom jeg forsøgte at bore og stikke i ham, fik jeg kun korte svar. På et tidspunkt blev jeg arrig og sagde til ham, at jeg syntes, at han burde se en psykoterapeut, fordi hans opførsel er uforskammet. Overfor andre gæster, men især overfor vores mor. Det fik ham op ad stolen. Han fortalte, at han faktisk lige var begyndt at se en terapeut, fordi han godt ved, at han er meget indesluttet. Han brød næsten sammen. Jeg kunne se en tåre i hans øjne. Det rørte mig.

Smertefuld ensomhed

Han fortalte mig, at ensomheden, han føler, er smertefuld. Og de anstrengelser, han gør sig for at skjule sin smerte, bevirker, at han bare lukker sig ind i sig selv. Vi talte længe om det. Hans kæreste gik fra ham for et år siden. Han har ikke været sig selv siden da. Nederlaget, han følte, da hun fortalte ham, at hun havde fundet en anden, var så stort. Så han besluttede sig for at blive hård og ligeglad med omverdenen.

Nu her efter et par måneder er han begyndt at åbne sig igen. I går fortalte han, at han har været på date i sidste uge. Terapi hjælper faktisk!

Post Author: admin