Vores datter skal til eksamen. Hun har fortalt os, at hun er nervøs, men ikke mere nervøs, end at det er ’lige tilpas’. Nu ved jeg ikke helt, hvad hun mener med at være ’lige tilpas nervøs’. Jeg tænker, at det er sådan noget, hun har hørt lærerne på den efterskole, hvor hun skal tage afgangsprøverne fra, har fortalt hende. Du ved sådan noget med, at man gerne må have lidt højere tryk på adrenalinen, men man må ikke overdrive og begynde at tage forskellige beroligende midler. Vi sendte vores datter på en drama efterskole sidste efterår: https://naae.dk/linjefag/teater-og-drama/.
Hårdt år
Det har været et rimeligt svært år for hende. Mest på grund af den her lange nedlukning, der endte for nogle måneder siden. Det var forfærdeligt ensomt for hende at gå herhjemme. Hun savnede sine nye klassekammerater, og hun kunne heller ikke se nogle af de gamle klassekammerater fra folkeskolen. Heldigvis var der lidt undervisning via internettet, som hun fulgte godt med i. Hun har da også formået at imponere sin dansklærer med at aflevere nogle fristile, som hun har fået topkarakterer for.
Men da efterskolen åbnede igen, kunne det ikke gå hurtigt nok for hende med at komme tilbage til den. Hun er bare så glad for den. Og det kan jeg godt forstå. Ikke kun har hun fået mange nye, gode venner og veninder. Hun har også fået sin selvtillid tilbage.
Fra forknyt til åben
Jeg kan huske, da hun kom afsted, var hun et forknyt, mut, lille menneske – totalt uden selvtillid. I dag er hun (næsten) en moden, stærk ung kvinde. Hun er glad, når vi taler sammen i telefonen. Hun har mod på at prøve nye ting. Og hun har overbevist sig selv om, at hun kan mere end hun umiddelbart tror. Det er så trist at tænke på, at der er så mange – især unge piger – der fuldstændigt mister selvtilliden, når de møder en lille smule modstand – eller modgang.
Det var jo det, der skete for vores datter. Hun løb ind i modstand på skolen, hvor hun gik. Hun blev måske mobbet. Jeg tror det ikke. Ikke sådan direkte. Hun blev bare ikke inkluderet i de andre pigers aktiviteter, fordi hun var lidt anderledes end de var/er. Det fik hende helt ned med nakken. Hun mistede ligesom troen på, at hun er god nok. Hun blev deprimeret. Følte sig meget ensom. Og ja, vi besluttede simpelthen for hende: Ud af folkeskolen. Brug et ekstra år på at finde dig selv. Nyd, at du kan beskæftige dig med ting, du holder af. Og nyd, at du møder andre jævnaldrende, der er ligeså meget på udebane, som du er.
Den rette beslutning
Og ja, det var den rigtige beslutning, vi tog. På drama efterskolen har hun mødt jævnaldrende, der har endnu større problemer end hun selv har. De har formet venskaber. De har spillet teater sammen. De har haft det sjovt sammen. Og nu skal de til eksamen sammen. Og de går ind til den udfordring med krum nakke og mod på, hvad der vil komme fremover. Det er da flot! Og som hun selv siger: Det er rent drama 🙂
