Site Loader

Sommeren og bryllupssæsonen er for alvor kommet i gang, og med alle disse fester, er det en oplagt mulighed, ja ligefrem et must, at komme i fin selskabskjole som gæst. Inspireret af gæsterne ved Kate og Williams bryllup, er det de såkaldte Block-farver, der nu efterspørges.  Denne sæson er det kjoler i Block-farver, der er det helt rigtige. Kraftige nuancer i shiny stoffer, hvor farverne limegrøn, grøn, pink, rød, orange, lilla og kobolt blå er i fokus, bliver revet væk fra forretningerne.

Kvinderne vil være feminine og føre sig frem i brudekjoler i smukke snit, der fremhæver figuren, og især ryggen må gerne vises frem med dybe udskæringer og lækre detaljer.

“Rigtigt mange af vores kunder efterspørger en kjole, der viser ryg. Og især kjolerne fra den nye kollektion Prom (fra den nyeste Disney-film af samme navn, der har premiere herhjemme senere på året), rammer lige ned i sæsonens trend med kraftige farver og dybe udskæringer i ryggen. Dertil kommer, at kjolerne kan bæres af både den helt unge og den lidt ældre kvinde,” siger Signe Marie, bryllupsplanlægger og indehaver af Brudesalonen Kennedys i Århus.

Især Block-farverne var dominerende ved det netop afholdte royale engelske bryllup mellem Kate & William, hvor en stor del af gæsterne havde kraftigt farvede selskabskjoler på til festen.

Specielt englænderne er kendt for deres brug af hatte. Som kvinde i England er det et obligatorisk accessorie at bære hat til bryllupper.

“Men det skal man nu ikke tage fejl af”, siger Signe Marie. ”Sådan var det jo også i Danmark i 60´erne og lang tid før det. Vi kvinder bar hatte. Men det at bære hat blev desværre sparet væk i de dårlige tider, men tendensen med hovedpynt er nu kraftigt på vej tilbage”, fortæller Signe Marie.

Det kan enten være hat helt nede i panden eller de mindre formelle head pieces, som fås fra de meget enkle modeller med en enkelt fjer, hattetyl eller perler, til større kreationer med store blomster, fjer, bird cages og perler.

“Det er klart, at kjolens farve skal passe til kvinden, der skal bære den. En mørklødet eller mørkhåret kvinde kan bedre bære en orange kjole end en blond, lys kvinde, som derimod får fremhævet det skandinaviske look med en kjole i de mere kølige farver. Farver, som kan fremhæve øjnene på smukkeste vis” smiler Signe Marie.

Stilen skal være ladylike. Høje hæle, små tasker og knald på farverne. Gerne fuldt lakerede negle både på hænder og tæer. Som brud kan man godt have fransk manicure og pedicure, men som gæst skal der være gang i farverne.

“Skal der være fest, så lad der være fest,” griner Signe Marie med et fast blik, der ikke lader én i tvivl om alvoren i, at vi kvinder skal feste i Block-farver i år.

Pressemeddelelse udsendt af Kennedy

Related Post
Asos og Zalando rabatter Sig mig engang, spurgte jeg min datter, da vi i går besøgte hende og vores svigersøn, bruger du så mange forskellige passwords? Jeg havde nemlig ved s...
Spil Ticket to Ride med hele familien Hvis du mangler en aktivitet for hele familien eller nogle gode venner, så kan I overveje at spille et brætspil. Et af de helt klassiske er spille...
Smid smøgerne! I en tid, hvor fokus på det sunde liv bliver mere og mere udtalt, forsøger stadig flere mennesker at forbedre deres livsstil og vinke farvel til tobak...