Site Loader

Jeg har efterhånden været herovre på vestkysten i lang tid. Mit lille fritidshus er blevet godt brugt her i denne sommer. Jeg har boet her i 6 uger nu. Jeg har kørt lange ture langs kysten, hærvejen og besøgt forskellige steder, jeg længe gerne ville se. Men nu er jeg lige så langsomt ved at begynde at savne mit hjem i København. Det har været dejligt at være her, men nu er det på tide, at jeg vender hjem til storbyen og det liv, jeg har der.
Jeg har endelig fået sovet ud fyldt batterierne op igen, og er klar til mit liv i byen igen.

Når jeg kommer hjem

Mens jeg har været her i mit fritidshus, har jeg fået ny tanker om, hvordan min hverdag skal være, når jeg vender hjem. For det første skal jeg finde en eller anden form til at holde min lejlighed ren. Inden jeg tog afsted, ringede jeg til en dame, jeg kender, som gerne kommer, og gør rent. Hun kom og gjorde hele lejligheden fin og ren, lige inden jeg tog afsted. Det er rart at tænke på, at jeg kommer hjem til en ren lejlighed. Jeg talte med hende om, at hun måske kan komme hver 14. dag og hjælpe til med rengøringen. Det er noget, jeg hader at gøre selv. Virkeligt. Jeg synes, det er bedre for mig at betale mig fra det.

Jeg arbejder hårdt til hverdag, og i weekenderne vil jeg gerne holde helt fri. Ikke bruge tid på at holde hytten ren. Hun sagde til mig, at jeg bare skulle ringe til hende, når jeg havde bestemt mig for, hvordan og hvorledes. Hun vil gerne gøre rent for mig.
Det startede egentlig med, at jeg ledte efter en vinduespudser. Jeg har mange store vinduer i min lejlighed. Den består nærmest af vinduer med få tynde rammer omkring. Udsigten til vandet er da også helt fantastisk.

En god vinduespudser

Jeg havde været på nettet og fundet en god vinduespudser. Havde bare skrevet ”vinduespudser København”, og så havde jeg fundet én, der kunne komme hurtigt. Det var i sidste efterår efter en regnstorm, hvor jeg kunne se, hvor snavsede vinduerne, var blevet. Han kommer nu ca. hver 3. måned og får mine vinduer flotte, så udsigten kan nydes. Og han er effektiv. Det ser virkeligt ud, som om vandet er tættere på, når vinduerne er rene.

Det er rart, når der er rent derhjemme. Vasketøj og den slags har jeg ikke noget imod selv at klare. Men det her med at støve af vaske gulve sørge for, at toilettet er rent, og få ovnen gjort helt ren, er jeg ærlig talt for utålmodig til. Jeg er egentlig ikke et rodehoved. Ok, jeg kan godt have 3 -4 bøger liggende fremme på forskellige steder. Jeg læser meget. Mindst 10 bøger om ugen.
Men når jeg nu kommer hjem, så vil jeg ringe til damen, som gjorde rent for mig. Hun var sød og kunne sit arbejde. Det var ikke bare noget med at køre en våd klud hen over gulvet. Jeg vil betale hende godt for arbejdet, hun gør. Jeg tror, det kan betale sig for mig.

Post Author: admin