Site Loader

Der er sket en del i mit liv inden for de sidste måneder. Jeg blev færdiguddannet som kok for 3 måneder siden, jeg fik min egen lejlighed et par dage efter og samme dag blev jeg ansat i det mest fantastiske køkken i København (start om 2 uger). Jeg har altså haft en del at fejre, og til mit svendegilde (også ca. 2 måneder siden) blev det da også fejret med manér – desserten var hjemmelavet (endnu en gang tak til alle jer fantastiske mennesker, der var med til at fejre det).

Men det var nu slet ikke festen, det skulle handle om. Jeg har altid været utrolig glad for at lave mad, hvilket nok også er grunden til at jeg valgte at blive kok. Jeg har i hele studietiden enten boet hos mine forældre eller på skolehjemmet, da min praktikplads ligger relativt tæt på mine forældre i Århus og Hotel- og Restaurantskolen ligger i København. Det har dog også betydet, at jeg aldrig har haft mit eget, og derfor ikke har haft behov for mit eget køkkenudstyr. Til mit svendegilde havde jeg så ønsket mig en masse udstyr til min nye lejlighed – bl.a. en masse køkkenudstyr (man er vel ikke nyuddannet kok for ingenting). Jeg fik da også både køkkenmaskine (med kødhakker), saftpresser, håndmikser og minutur (og lamper, og….., og….. – alt for mange gode ting til at jeg kan nå at nævne det hele her). En af de bedre gaver var faktisk en Christiania bike fra http://www.christiania-bikes.org, som jeg fremover tror bliver utrolig praktisk i byen. Det er måske lidt en hippie-ting, men efter at have prøvet den nogle gange, kan jeg fortælle at den er yderst behagelig. Selvfølgelig ikke den bedste til lange motionsture, men til det har jeg stadig min gamle cykel.

Jeg har da også været ret flittig i køkkenet siden jeg flyttede for 2 måneder siden. Og det sker da også ret tit at vennerne lige kigger forbi til aften, for at få lov til at spise med. Men det passer mig nu ganske fint, for det giver mig mulighed for at øve mig lidt ekstra inden jeg starter i jobbet om 2 uger.. Selvom det nok ikke er helt det samme jeg kommer til at stå med, så skader det jo aldrig at øve sig lidt.

Jeg har bl.a. forsøgt mig med at lave hjemmelavet medisterpølse (mest for min mors skyld), og jeg synes da egentlig selv at resultatet er blevet ret godt. Min køkkenmaskine, der jo kunne udstyres med kødhakkeren, er her det optimale redskab til det. Kødhakkeren gør det nemt at blande lidt grøntsager og en masse krydderurter i farsen (eller dvs. til at hakke det, for farsen bliver stadig bedst af at få fingrene i det). Og medisteren bliver jo også nemt lavet ved hjælp af det medfølgende pølsehorn. Og jeg må da indrømme det er alle ”anstrengelserne” værd, når man kan se, hvor glad mor bliver, når man kommer og afleverer det færdige resultat. Så det er bestemt ikke sidste gang jeg laver medister til min mor.

Som jeg skrev tidligere, så fik jeg også et minutur (den grønne model) i svendegave – som en pæn hentydning til mine tidlige forsøg på at lave mad. Som barn var jeg knap så god til at lave mad – eller dvs. det ville sikkert have været ganske godt, hvis ikke det var brændt på. Jeg var nemlig helt exceptionelt god til at brænde det hele på. Som en fin påmindelse fik jeg så minuturet i gave, for de ville ikke risikere at jeg startede med at servere brændt mad på min nye arbejdsplads. Til mit forsvar så var jeg altså kun 10-12 år, da jeg arbejde med brændt mad (så jeg behøver ikke et minutur for at undgå at brænde maden på).

Post Author: admin