Site Loader

Min mand brummede lidt halvsurt og sagde, at det jo i nogle tilfælde kan være en halvdyr fornøjelse at vinde på en lodseddel. Sagen er, at jeg for et par uger siden havde købt et par lodsedler, som et par af vores lokale spejdere ringede på døren for at sælge. Der var tale om et lotteri, som spejderne havde iværksat for at skrabe penge ind til renovering af deres spejderhytte.

Den slags vil jeg selvfølgelig gerne støtte, så jeg købte to lodsedler, og forleden dag kunne jeg i vores lokale avis konstatere, at jeg havde været så heldig at vinde førstepræmien, som er et fladskærms tv, der var skænket til lotteriet af en af byens radioforretninger.

Vi har i forvejen en pænt stor fladskærm hængende inde i stuen, men vi blev hurtigt enige om, at vi godt kunne bruge det fjernsyn, jeg havde vundet, i vores køkken/alrum, så vi kan følge med på skærmen, når vi opholder os der.

Der var heller ingen tvivl om, at vi skal have det op at hænge på væggen, så derfor var min mand i går inde i en tv-forretning for at finde et vægbeslag til min lotterigevinst. Men han kom hjem uden at have købt noget, for han var simpelthen blevet så overrasket over priserne på den slags, at han havde valgt at gå igen. Han kaldte priserne helt himmelråbende og brugte ord som optrækkeri og den slags.

Jeg gik til vores computer og søgte efter vægophæng tv, og der kom en masse resultater i form af net butikker, som sælger den slags udstyr. Nu er det sådan, at vi på det sted, hvor fladskærmen skal op at hænge, ikke har brug for at kunne dreje fjernsynet, så vi kan klare os med et ganske simpelt vægbeslag til fladskærm, som ikke er tilnærmelsesvist så dyre som de beslag, der giver mulighed for at ændre på synsvinklen, når man skal se fjernsyn.

Priserne var i hvert fald betragteligt lavere end de priser, min mand havde set i tv-forretningen, så jeg kaldte ham hen til computeren for at vise ham et par af de resultater, jeg havde fundet frem til.

Det fik ham ret naturligt til at tø lidt op, og han udtrykte undren over, at der kan være så stor forskel på priserne i en net butik og i en almindelig forretning. Jeg foreslog forsigtigt, at det måske kunne hænge sammen med, at hvis man køber en dyr fladskærm i en almindelig detailforretning, er det jo fristende for forretningen at give et vægbeslag med i købet uden beregning, og så tror kunden, at han har fået en gevaldigt stor rabat, hvis prisen på beslagets prisskilt er meget høj.

Ja, så snedige er de såmænd nok, mente min mand, mens han klikkede ind på flere net butikker med reklamer for ”vægbeslag fladskærm” for eventuelt at finde noget endnu billigere.

Men priserne i de forskellige butikker var nu nogenlunde ens, så han bestilte sit vægophæng, som inklusive fragten var næsten 700 kroner billigere end et tilsvarende i tv-forretningen.

Post Author: Brumbassen