Site Loader

Sommeren går snart på hæld, og inden længe skal vi igen i gang med at forberede os på en ny sæson i haven. Det kan være, du lige har fået dig et nyt drivhus, eller går med tanker om at få et op til den nye sommersæson næste år. Et drivhus er et fantastisk redskab, da man på en nem og let måde kan komme til at dyrke nogle afgrøder, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre, hvis de bare havde stået ude i haven. Så få dig et drivhus, hvis du ikke allerede har det. Det er vel spenderede penge.

Når du så har fået dit drivhus, så er der noget forskelligt tilbehør, som du kan vælge at købe dertil. Det er ikke sikkert, det er noget for dig, og det er som sådan heller ikke nødvendigt at have det ekstra tilbehør for at kunne dyrke noget i drivhuset. Men der er bare nogle ret gode ting, som man kan købe, der kan være med til at gøre det hele lidt nemmere og kontrolleret. Så hvis du godt kunne tænke dig at vide, hvad man eksempelvis kan udstyre sit drivhus med, så er det bare med at læse videre.

Vigtigt tilbehør til drivhuset

Først og fremmest kan det være en god ide at få en elvarmer til dit drivhus. Her har Juliana lavet en rigtig god model, som du kan finde på nettet, hvis det er. Det er en elvarmer med indbygget termostat, så du hele tiden kan have lige netop den temperatur, som du har brug for. Om sommeren kan du være sikker på, at den lufter ud, hvor den om vinteren er med til at opvarme dit drivhus, så du stadig kan dyrke dine afgrøder. Også selvom vi er gået ind i de kolde vintermåneder.

Og hvad med møbler? Har du fået sådan nogle på plads i dit drivhus endnu? Her kan det eksempelvis være en god ide at have et lille bord og eventuelt også en lille stol eller en taburet. Både så du kan spare på kræfterne i benene og lårene, når du skal arbejde med noget nede tæt ved jorden, men i den grad også så du kan få en slapper i ny og næ, efter du har givet den en skalle. Bordet kan være godt til at have redskaber eller kaffekopper stående på. Du vælger selv, om du vil have begge dele.

Af andet tilbehør til drivhuset,  så kan et skyggenet også være en god ide. Hvis vi er udsat for meget sol i lang tid, så er der nogle planter, der godt kan tage skade af alt den sol. Så derfor kan det være belejligt at kunne få det i skygge. Men da man ikke lige kan rykke drivhuset og sætte det ind under det nærmeste træ, så kan du i stedet sætte et skyggenet op derinde, så det hele står i skygge, når det har brug for det. På den måde kan du let kontrollere, om det skal i skygge eller ej.

Post Author: admin