Site Loader

Her i de sidste par uger er jeg blevet meget mere energisk. Det er egentlig underligt. Vi har jo haft nedlukning af samfundet, hvilket betyder, at jeg ikke har været så meget ude for at motionere. Og man siger jo, at motion og fysisk aktivitet giver energi. Men det er lige omvendt for mig. Jeg har rørt mig meget mindre, end jeg plejer. Alligevel har jeg mindst lige så meget energi, hvis ikke mere, som jeg plejer. Det er da underligt. Det eneste, jeg kan forklare det med, er, at jeg er begyndt at spise meget sundere end jeg normalt, har gjort. Måske er det en kompensation for ikke at kunne komme udenfor så meget?

Vandfilter

Men jeg har altså også gjort nogle andre ting her i huset – og med mine vaner. For det første har jeg fået sat et vandfilter på hanen ude i køkkenet. Det sikrer, at vandet bliver renset, inden jeg drikker det. Jeg tror dog ikke, at det er grunden til min energi.
Nej, jeg tror, at det skyldes en kombination af følgende: Sundere kost, rent drikkevand og forbedrede sovevaner. Ja, indrømmet: Jeg sender mig selv i seng hver aften senest kl. 22:30. Du ved, ligesom man gør med et barn, der ikke vil sove. Jeg må sommetider bruge tid på at overtale mig selv til at komme i seng. Men det virker faktisk.

Jeg får den søvn, jeg har brug for. I stedet for at sidde oppe til kl. 1 – 1:30 om natten og kukkelure på en skærm og Netflix så går jeg i seng og får min søvn. Og jeg kan faktisk allerede se det nu, især på min hud: Dens glans er ligesom ved at komme tilbage. Ok, den kan blive bedre, men jeg kan da allerede nu se og føle, at den har det meget bedre, end for bare et par uger siden. Så det er da motiverende for at sørge for at holde de gode vaner.

Osmotisk filtrering af vand

Det er faktisk kun små ting, der skal til. Fx det her med at få sat vandfilteret op. Det tog jo ikke særligt lang tid. Ja, jeg tror faktisk, at det tog under 1 time at få det sat op. Det er jo bare en dims med et filter i, som man skruer til hanen. Jeg kunne finde ud af det, så det kan enhver. Og når man drikker rent vand, så får man det altså bedre.

Det er meget bedre end at drikke andre læskedrikke. Og ja, jeg er overbevist om, at det også er værd at tænke på, når man nu spiser mange grøntsager, at vandet, de vaskes i, skal være rent. Det, filter, som jeg fik sat op, fungerer med omvendt osmose. Det vil sige, at det har et filter, som skal skiftes – måske 1 gang årligt. Det er da nemt nok. Det er bare at få det sat op. Og så eller bare være hamrende ærlig overfor sig selv og få identificeret de dårlige vaner, så man kan gøre noget ved dem. Fx det her med at sove ordentligt.

Post Author: admin